Er du på jagt efter genbrugsfund? Så er Aarhus det helt rigtige sted at lede. Herunder kommer vi med fem bud på, hvor du skal gå hen, hvis du er på jagt efter gode genbrugsbutikker i Aarhus.
GenBRUN
Hos GenBrun kan du finde genbrugsskatte i alle kategorier. Aflagte lamper, plakater, skilte, figurer, tasker og vaser pryder hylderne i genbrugsbutikken, der åbnede i 2021. Bag butikken står veninderne Heidi Bielfeldt og Dorte Rydahl, som begge elsker brun, hvilket skinner igennem på butikkens navn.
Adresse: M. P. Bruuns Gade 41, 8000 Aarhus
Åbningstider: Tirsdag-Fredag 10.00-17.30 / Lørdag 10.00-15.00

So ein Ding Vintage
Er du på udkig efter nyt tøj til garderoben, er So ein Ding et godt sted at gå hen. Med sin placering midt i Aarhus tiltrækker butikken en masse glade kunder, og stedet har udviklet sig til en Aarhus’ mest populære genbrugsbutikker. Hos So ein Ding kan du både finde dame-og herretøj, og uanset stil og prisniveau vil butikken have noget til dig.
Adresse: Nørre Allé 17, 8000 Aarhus
Åbningstider: Torsdag 14.30-17.30 / Lørdag 12.00-16.00

PRAG
Med inspiration fra store vintagebutikker i New York og Berlin sikrer PRAG, at der altid er den nyeste mode på hylderne hos dem. Tøjet indkøbes i udlandet, og får nyt liv i Aarhus, hvor butikken i Latinerkvarteret hver dag sælger massevis af tøj til genbrugslystne aarhusianere.
Adresse: Nørregade 55, 8000 Aarhus
Åbningstider: Mandag-Fredag 10.00-19.00 / Lørdag 10.00-18.00/ Søndag 11.00-18.00

Second Lux
Hos Second Lux kan du både købe og sælge mærketøj, sko og accessories. Butikken er placeret på Trøjborg lidt udenfor midtbyen, og med sine hyggelige lokaler er du sikret en god kundeoplevelse, når du skal på jagt i butikkens gemmer.
Adresse: Tordenskjoldsgade 51, 8200 Aarhus
Åbningstider: Tirsdag-Fredag 11.00-17.30 / Lørdag 10.00-14.00

Reshoppit
Reshoppit er en secondhand-luksusbutik, hvor private sælgere kan leje en stand på uge- eller månedsbasis og sælge tøj, accessories, brugskunst og boligartikler. Konceptet henvender sig til pris- og miljøbevidste forbrugere, der ønsker kvalitet til en lavere pris og samtidig bidrage til en mere bæredygtig forbrugskultur.
Hos Reshoppit handler det om at forlænge produkters levetid ved at give dem nyt liv i andres hænder – en tilgang, der skal gøre genbrug til en naturlig del af hverdagen
Adresse: Silkeborgvej 41, 8000 Aarhus
Åbningstider: Mandag-Fredag 10.00-19.00 / Lørdag-Søndag 10.00-17.00
