At indrette et fælleskøkken til et bofællesskab eller et forsamlingshus kan være lidt af en balancegang. På den ene side skal køkkenet være robust, effektivt og praktisk – på den anden side skal det være et rart sted at være, hvor både maden og fællesskabet kan blomstre.
Start med det rigtige udgangspunkt
Inden du overhovedet tænker på at bestille udstyr, skal du have styr på tre ting:
- Hvor mange skal du lave mad til? Et køkken til 20 personer ser helt anderledes ud end et til 100.
- Hvordan skal køkkenet bruges? Er det et socialt samlingspunkt, eller skal der produceres mad effektivt til store selskaber?
- Hvem skal arbejde i det? Er det erfarne kokke, frivillige eller lejere, der kun bruger det et par gange om året?
De svar styrer nemlig, hvor stort køkkenet skal være, hvilke maskiner der er nødvendige, og hvor pengene skal bruges.
Planlæg med udstyret i tankerne
Jeg har set mange flotte arkitekttegninger, der ser godt ud på papiret, men som i praksis ikke fungerer.
Husk, at storkøkkenudstyr er dybere og større end det, du kender hjemmefra. Et industrikøleskab er for eksempel ofte over 80 cm dybt – det betyder noget for, hvor du placerer vinduer, døre og hjørner. Og så skal du kende placeringen af vand, afløb, el og udsugning før du bygger.
Et par grundregler:
- Sørg for brede døråbninger – så kan du nemmere få det nye udstyr ind.
- Hold vinduer og døre væk fra de mest centrale vægge.
- Få en storkøkken-ekspert ind over tidligt – det kan spare mange ombygninger senere.
De vigtigste maskiner
Et funktionelt fælleskøkken behøver ikke være kompliceret, men det kræver nogle nøglemaskiner:
- Kombiovn: Min favorit er en digital 10-stiks kombiovn med damp og vaskeprogram. Den kan håndtere alt fra steg til boller og sparer strøm, fordi du kan tilpasse kapaciteten. Har du både små og store selskaber, kan to mindre ovne i en søjle være smartere.
- Komfur: Til de fleste køkkener er fire blus rigeligt, da ovnen tager det meste. Induktion er let at arbejde med, men gas kan stadig være relevant, hvis det er billigere eller passer bedre til madlavningen.
- Opvaskestation: Her skal du ikke spare! En hætteopvasker kan tage 2-3 minutter pr. vask og er guld værd, når der er 80-100 kuverter. Husk forskyllebord, tørrebord og gerne opvaskekurve på vogne, så glassene kan køres direkte ud til borddækning.
- Køle- og fryseskabe: Vælg skabe med hylder i GN 2/1-størrelse – så kan de samme bakker bruges i både køleskab og ovn. Har du begrænset plads, er et kølebord under arbejdsbordet en god løsning.
Indretning og arbejdsflow
I et professionelt køkken handler alt om flow. Det skal være nemt at komme fra forberedelse til tilberedning til servering – og til opvasken bagefter – uden at folk falder over hinanden.
Mine faste tommelfingerregler:
- Hold ovne og køleskabe væk fra hinanden, så åbne døre ikke blokerer gangarealer.
- Sørg for mindst 90 cm passage – så kan et rullebord køre forbi.
- Hav afsætningsplads ved siden af både ovn og komfur.
- Undgå lukkede skabe – brug åbne hylder og tydelig mærkning, så alle hurtigt kan finde tingene.
En køkkenø kan være genial, hvis pladsen tillader det. Stålborde på hjul giver fleksibilitet og kan flyttes ind i spisesalen, hvis der mangler serveringsplads.
Glem ikke de små detaljer
Nogle af de vigtigste ting er også de mest oversete:
- Rengøring: Bordplader med bagkant og klinker på væggene gør livet meget lettere.
- Affaldshåndtering: Brug mobile stativer, så skraldet kan køres hen til arbejdsstationen.
- Udsugning: En god emhætte og tilførsel af frisk luft er afgørende – især hvis du vælger gas.
- Højdejusterbare arbejdsborde: Perfekt til køkkener med mange forskellige brugere, inklusiv børn.
Gas eller el?
Debatten kører stadig. Gas var engang kongen af storkøkkener, men el – især induktion – har indhentet meget.
Gas varmer hurtigt op og er billig i indkøb, men kræver autoriseret installation og kan være sværere at regulere. Induktion er energieffektivt, sikkert og let at rengøre, men kræver, at strømforsyningen kan følge med.
Mit råd: Vælg det, der passer bedst til jeres brug og budget – og tænk på, hvem der skal betjene udstyret til daglig.
Afslutning – tænk helheden ind fra start
Et godt fælleskøkken er ikke bare et sted at lave mad – det er en maskine, der skal køre glat, uanset om det er den erfarne madmor, den frivillige nabo eller kokken fra nabobyen, der står bag gryderne.
Planlæg med udstyret i tankerne, skab et logisk arbejdsflow, og vælg løsninger, der kan tåle mange års brug. Og husk – det er billigere at få en køkkenkonsulent med fra starten end at rette fejlene bagefter.
Som jeg altid siger: Det er lettere at flytte en ovn på en tegning end i virkeligheden.